Hvilke træer og buske i min have eksisterer perfekt på seks hektar: æble, pære, abrikos, kastanje, kirsebær ...
Min mor siger, at hvert træ i haven skal være gavnligt, det vil sige frugt. En birk kan ikke medbringe æbler eller pærer, hvilket betyder, at den ikke skal være på stedet.
En dag blæste en slags vind frøene helt op til min veranda. Om foråret ser jeg: et meget lille træ, 7-8 centimeter højt. Bladene er små, klæbrige. Hånden rejste sig ikke for at trække den ud og smide den væk. Et år senere transplanterede hun et dyrket birketræ bag stedets hegn. En sådan skønhed er vokset på fem år!
En kastanje lurede ved siden af solbærbusken. Engang nævnte jeg, at jeg drømmer om en kastanje i nærheden af mit hus. Børnene bragte den spirede frugt af dette træ som en gave. Spiren var ret lille. Nu er træet omkring fire år gammelt.
Vi fik dette fantastiske træ fra de tidligere ejere. Jeg kalder det blomme kirsebær.
Jeg ved ikke, hvordan det skete, men blommer modner på en gren og kirsebær på alle de andre.
Det ældste træ i haven er æbletræet. Hun er omkring 40 år gammel. I foråret måtte den "gamle kvinde" behandles godt. To store hul i stammen dræbte simpelthen træet.
Som taknemmelighed blomstrede æbletræet voldsomt, og nu er det stadig dækket af små æbler. Du kan åbne et vindue, strække hånden ud - og her er det et duftende mirakel!
Vi købte en pæreplante i planteskolen.
De første frugter dukkede først op i det sjette år: 18 stykker. Jeg tællede ikke med i år. Jeg ser det meget. Nu er pærerne mørk burgunder. Når de er modne, vil de være ravgule med en rød tønde.
Jeg kalder dette hindbær "Alla Vladimirovna". En ældre litteraturlærer bragte mig nogle kviste. Bærene er store og velsmagende. Frugter indtil efteråret.
Jeg kan tale om min have uendeligt. På mine ti hundrede kvadratmeter vokser havtorn, solbær, lind, abrikos og kirsebær stadig.
Hvert træ, busk har sin egen fantastiske historie. Måske næste gang…